Et resultat på 520 mio. euro og en omsætningsfremgang på 13 procent til 4,6 mia. euro vidner om et stærkt tredje kvartal for hollandske Heineken.
Det er dog langt fra alle markeder, der trækker i positiv retning for bryggerigiganten.
I Central- og Østeuropa faldt Heinekens salg med knap 5 procent, mens de vesteuropæiske markeder faldt med omkring 4 procent, fremgår det af Berlingske Business.
I den anden ende af skalaen trækker de afrikanske markeder med en stigning på 12 procent og de asiatiske markeder med 69 procent. De 69 procent er dog inklusiv opkøb fremgår det af avisen.