23948sdkhjf

DTU viser nye fødevaremuligheder frem

Åbent hus med små molekyler og meget mere
Hvis man er interesseret i topmoderne faciliteter til blandt andet fødevareforskning, er der gode muligheder for at se en stribe lækkerier, når DTU 29. november holder åbent hus i sit nye, store bygningskompleks i Lyngby.

Her kan man for eksempel se laboratorier til eksperimentelt arbejde med alger, vandlopper og fisk. Eller få et indblik i kemisk fødevareanalyse baseret på massespektrometri, som gør det muligt at se stort set alle små molekyler i fødevarer, inklusive vitaminer, fedtsyrer, sporelementer og nanopartikler.

Bygning 201, 202, 204 og 205B udgør et nyt bygningskompleks på DTU Lyngby Campus. Bygningerne skaber ifølge DTU rammen om et unikt fagligt miljø med topmoderne faciliteter til forskning, innovation, forskningsbaseret rådgivning og undervisning inden for life science og bioengineering. Der er særligt fokus på akvatiske ressourcer, fødevarer og sundhed samt veterinærområdet.

Med i alt cirka 42.000 kavdratmeter er der tale om DTU’s hidtil største byggeprojekt. Det omfatter både nybyggeri og renovering og rummer mere end 250 specialiserede laboratorier, kontorarealer og undervisningsfaciliteter i verdensklasse foruden kantine, møderum og caféområder.

Det åbne hus 29. november foregår i tidsrummet 14-17 og er tiltænkt nuværende og mulige samarbejdspartnere.

Der er tilmeldingsfrist 15. november, og man kan melde sig til her: Åbent hus hos DTU
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093