23948sdkhjf

Producenter af staldinventar forventer fremgang

EU-krav til svineproducenter giver danske producenter af staldinventar store eksportordrer, når stalde i hele EU skal forbedres frem mod 2013.
Efter flere år med stor tilbagegang har producenter af staldinventar nu begrundet håb om tykkere ordrebøger.

Alt tyder på at der snart vedtages EU-regler, som betyder, at drægtige søer fra 2013 skal kunne gå frit omkring i staldene. Det vil være ensbetydende med, at mange landmænd skal investere i nyt staldinventar. Særligt i udlandet er behovet for tilpasning stort.

Stor interesse fra svineavlere
Hos ACO Funki A/S har man allerede mærket interessen i nyt inventar både i Danmark og udlandet.

- I Tyskland med stor svineproduktion er de løsgående søer det helt store tema, hvilket vi også klart mærkede på den netop overståede store internationale Euro-Tier-messe i Hannover. Fra Spanien, hvor måske kun 20 pct. af søerne går i 2013-klare stalde, får vi også flere forespørgsler – også på rigtig store projekter, og vi sælger allerede en del i Frankrig, siger salgschef ved ACO Funkis, Torben Olesen, til Børsen.

Forventningen hos ACO Funki er, at mange danske landmænd vil vælge en billig løsning, hvor der installeres en lem, der giver søerne adgang til andre staldbokse. Dermed kan en stor del af staldinventaret kan genbruges.

Et presset marked
Svineproducenternes interesse i nyt staldinventar, som udsigten til 2013-kravet har vakt, giver ikke overraskende inventarproducenterne tro på en lysere fremtid.

- I et marked, der er faldet med måske helt op til 80 pct. herhjemme, vil det også være rigtig rart at få noget fremgang. 2013 bliver også et hovedtema på Agromek, siger Torben Olesen.

Den holdning nikker man genkendende til andre steder i branchen.

- Der er rigtig meget at gøre, især i Sydeuropa. Jeg tror på, at vi kan fordoble vores omsætning, hvis vi kan ramme ind i de rigtige projekter, siger direktør Claus Brandt, Sdr. Vissing Staldinventar A/S.

Sdr. Vissing Staldinventar A/S har oplevet et fald på 75 procent på det danske marked og 60-70 procent overordnet over de sidste to år. Ligeledes har virksomheden måtte reducere antallet af ansatte i Danmark fra 35 til 20. I Slovakiet har man lukket en fabrik med 50 ansatte og i Kina beskæftiger en underleverandør nu 70 personer og ikke som tidligere 250.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063