23948sdkhjf

Jysk pålægsfabrik er klar med flytteplan

Det bliver også en modernisering og en markant udvidelse.

Århusianske Defco solgte sidste år sine bygninger i Helsingforsgade i det nordlige Aarhus.

Nu står det klart, at charcutteriproducenten snart kan indvie en ny fabrik og tage den i brug i 2019.

Defco har købt nye bygninger på Gunnar Clausens Vej i Aarhus-bydelen Viby, hvor ombygning og etablering starter i marts 2018.

Medejer og direktør, Mikkel Czaja, udtaler i en meddelelse:

- Jeg er rigtig glad for, at aftalen om den fremtidige produktion i Viby nu er faldet på plads og kan meldes ud. Det skaber vished om virksomhedens fremtid i forhold til vores medarbejdere, kunder og leverandører. Det er meget tilfredsstillende at vide, at Defco fortsætter i Danmark og ikke mindst i Aarhus, hvor produktion er forgået i mere end 35 år. Vi takker for den opbakning, som vi har fået i alle årene og glæder os til at byde velkommen i Viby. siger han.

Den nye Defco-fabrik får et nyt, moderne fabrikslayout, og det samlede fabriksareal vil vokse fra cirka 9000 til 19.000 kvadratmeter.

Siden 2012 har Aarhus Kommune og Defco samarbejdet om at finde fremtidens placering for fødevarevirksomheden, som etablerede sig i 1982.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126