Albertslund, Fredericia, Ishøj, Ballerup, Allerød og København er de kommuner, som i dag har minimum 30% økologi i den offentlige bespisning. De seks kommuner er derfor ene om at leve op til målsætningen om 30 % økologi viser tal fra Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening.
79 % økologi uden Albertslund Kommune viser vejenMed 79 procent økologi i de offentlige gryder er Albertslund Kommune en af de økologiske frontløbere. Det er både kommunens børn, ældre og ansatte, der får glæde af god og varieret økologisk kost.
Albertslund kommunes høje økologiprocent er opnået uden ekstra kostbevillinger, men gennem en omlægning af køkkenerne og efteruddannelse af personalet, som nu laver mad fra bunden med flere af årstidens økologiske grøntsager.
Økonomiske udfordringer kan afhjælpesØkonomi er ofte det, kommunerne ser som en barriere for at bringe flere økologiske varer ind i køkkenerne. Men flere kommuner har øget deres økologiske indkøb uden meromkostninger ved i stedet at reducere spild, bruge flere af årstidernes grøntsager og reducere kødforbruget - ændringer der også giveren sundere kostsammensætning.
- Erfaringer fra de grønne kommuner viser, at det sagtens kan lade sig gøre at omlægge til minimum 30 procent økologi, uden at det bliver dyrere. Derfor har vi inviteret alle landets borgmestre til at fastsætte et mål om 30 procent økologi i kommunerne. Det handler om at komme i gang, og det vil vi gerne hjælpe kommunerne med, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.
Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening tilbyder kommunerne gratis rådgivning i, hvordan de kan bringe mere økologi ind i den offentlige bespisning og på kommunernes egne arealer.
