23948sdkhjf

Scanflavour er solgt

Konkurrent overtager den jyske ingrediensfabrik
Ingrediensvirksomheden Scanflavour, der fremstiller kødproteiner i Møldrup mellem Viborg og Hobro, er blevet købt af konkurrenten Essentia Protein Solutions.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Essentia har danske afdelinger Gråsten, Lem og Hobro, og med købet af Scanflavaor styrker den amerikansk-ejede koncern sin position som en førende, international producent af animalske proteinløsninger.

- Denne transaktion er en styrkelse af vores strategiske fokus imod øget global tilstedeværelse. Samtidig forventer vi, at de stærke synergier i forhold til kundegrundlag, produktsortiment og teknologier kommer til at bidrage positivt til den samlede driftsmæssige effektivitet, hvilket er afgørende for at opnå en både fremtidssikret og profitabel vækst. Vi har stor respekt for Scanflavour og de produkter, de har udviklet, siger Asger Jacobsen, administrerende direktør i Essentia International, ifølge fplkebladet i en pressemeddelelse.

Scanflavour udvidede i 2016 fabrikken i Møldrup med 12.000 kvadratmeter, men måtte samme år indkassere en regnskabsmæssig lussing: Årets resultat blev et underskud på 12 millioner kroner, hvor der året før var et overskud på 32 millioner.

2017-regnskabet er endnu ikke offentliggjort, men ledelsen forudså i forbindelse med 2016-regnskabet, som ledelsen kaldte "forfærdeligt", at 2017 ville blive noget i samme stil.

Problemerne skyldes angiveligt ikke mindst en mislykket ibrugtagning af et nyt fedtsmelteri, der indgår i arbejdet med at lave kødproteiner af svinehud.
Fedtsmelteriet er en del af en samlet investering på 350 millioner kroner hos Scanflavour.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078