23948sdkhjf

Michelin-kok laver ny restaurant i sin egen stue

Den får kun ét bord, hvor op til 12 gæster skal sidde sammen
I Solbjerg med cirka 4.000 indbyggere syd for Aarhus vil Michelin-kokken Allan Poulsen åbne sin egen restaurant - i sin egen spisestue.

Det skriver Århus Stiftstidende, som nævner, at 37-årige Allan Poulsen har en fortid som køkkenchef og kok på adskillige toprestauranter, deriblandt Henne Kirkeby Kro og Nimb.

Restauranten, der åbner 1. september, får navnet Noorrm. Allan Poulsen fortæller til avisen. at det erfaringsmæssigt langt fra er billigt at drive en restaurant, og at han håber, økonomien kan hænge fornuftigt sammen, når han driver den i privaten.

- Desuden er mad min vigtigste udtryksform, og der findes nok ikke et bedre sted at udtrykke mig end i mit eget hjem og min egen spisestue, forklarer han.

Noorrm får ét bord med plads til op til 12 personer - flere små selskaber sidder sammen. Konceptet er nordiske råvarer på højt niveau og med en pris på 2.200 kroner for cirka 20 serveringer, skriver Århus Stiftstidende.

Ifølge Allan Poulsen skulle Noorrm egentlig have været åbnet allerede nu, men af frygt for manglende gæster i sommervarmen har han i stedet etableret en sommerrestaurant på Samsø. Den hedder Lille N og er Noorrm i en mindre, mere sommerlig og billigere udgave.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093