23948sdkhjf

Æggefirma ser millionpotentiale i proteindrik

Nordjyske Dava Foods Denmark måtte i 2017 konstatere en tilbagegang på 1,5 mio. kr. på bundlinjen. Pengene er blandt andet investeret i et nyt proteinprodukt, som går under navnet ”ambient white”. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Det særlige ved proteintilskuddet er, at det ikke skal på køl, og dermed kan det sælges over nettet. Det efterspørges blandt andet af træningsfolk, der i stigende grad ønsker at udskifte proteinprodukter baseret på mælk og soja.

Direktør Ivan Noes forklarer, at der kun er en anden virksomhed i verden, der kan lave noget lignende.

- Det er et forretningsområde, vi kommer til at satse mere og mere på. Vi regner med, at vi næste år kommer op på at omsætte for 25-30 mio. kr. på det her produkt alene. Det bliver en udvikling, hvor vi tager det skridt for skridt og trinvis også skal have investeret i yderligere kapacitet, siger Ivan Noes til Nordjyske Stiftstidende.

Dava Foods Denmark A/S
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 557,2 519,1
Resultat af primær drift 23,8 24,9
Resultat før skat 21,1 23,1
Årets resultat 16,3 17,8
Balancesum 189,3 178,8
Egenkapital 77,7 61,4
Antal ansatte 90 93
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11