23948sdkhjf

Randers Bryghus har hul igennem til Kina

Ordrebogen er stopfyldt, og der skal ansættes flere folk
Stemningen er p.t. ualmindeligt god på Randers Bryghus - bryggeriet har netop underskrevet en aftale med en kinesisk kunde om at levere 5.000 "Tap Dancing Hippo"-øl, der er en mæsket imperial stout. Det skriver Randers Amtsavis.

- Det er helt vildt. Vi er det eneste danske mikrobryggeri, der har en aftale i Kina, men kineserne er også vilde med alt, der er dansk, og især randrusiansk, for tiden. Der er nogen, der har været gode til at brande byen, siger Martin Frederiksen, direktør i Randers Bryghus, til avisen.

Han lader forstår, at den kinesiske aftager selv henvendte sig for at få en aftale efter at have fundet Randers Bryghus på internettet.

Direktøren fortæller også til amtsavisen, at bryggeriet sendte ni øl-varianter til prøvesmagning hos kineserne og havde forventet, at de ville vælge en lys øl. Men valget faldt altså overraskende på en stærk, kraftig og mørk øl.

Den kinesiske kunde er interesseret i at aftage yderligere 15.000 flasker i 2019, og det vil i givet fald være 5.000 flasker af hver af typerne Pale Ale, Øko Blond og Classic Guld, der alle ligger i den lettere ende.

Ordren kan ifølge direktøren ende med at blive på 20.000 flasker af hver variant, altså 80.000 flasker i alt - en stor procentdel af den samlede produktion på 350.000 flasker.

Alt i alt er ordrebogen stopfyldt, og Randers Bryghus er i gang med at ansætte nye folk, deriblandt flere bryggere, og der er indkøbt nye tanke, oplyser Martin Frederiksen til Randers Amtsavis.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093