23948sdkhjf

40 mio. kr. på udskæringsudstyr

Selv om Danish Crowns japanske fabrik er forholdsvis mandskabstung, er investeringer i ny teknologi med til at højne såvel effektivitet som kvalitet

Du tager et stykke godt, dansk brystflæsk og halverer det i bredden. Skærer det i helt tynde skiver på 1,2 millimeter og lægger fem skiver i et lag. Herpå lægger du yderligere 15 lag á fem ruller, inden hele molevitten vakuumeres og fryses ned.

Et af flere eksempler på de meget dyre udskæringer, som Danish Crowns Fabrik 3 i Ringsted har specialiseret sig i at fremstille til blandt andet det krævende japanske marked.

- Det er et rigtigt, rigtig dyrt produkt, for det tager rigtig lang tid at lave, forklarer fabrikschef Jesper Frandsen.

Helt tynde skiver bacon og nakkefilet samt bryststykker til det kvalitetsbevidste japanske køkken er to af produkterne i Fabrik 3’s japanske portefølje. Men fabrikken sender også honningskinker til Frankrig og kamme til Storbritannien. Endog koteletter til Qatar.

Fællesnævneren er krævende udskæringer til eksportmarkedet. Det kræver en sikker slagterhånd, men også topmoderne procesudstyr.

- Processerne er forholdsvis automatiserede, men generelt er det temmelig mandskabstungt, fortæller Jesper Frandsen.

Spritnyt indfrysningskammer 
Et eksempel på moderne produktionsudstyr er en automatisk sværridser, som ridser sværen på hele svinekamme, inden kammen automatisk skæres ud i de ønskede størrelser baseret på en automatisk opmåling af kammens omkreds - altså ikke vægt.

Et andet eksempel er et helt nyt indfrysnings- og udligningskammer, hvor de indkomne bulkvarer bliver frosset ned til minus 18 grader, inden de temperaturudlignes til minus 4 grader, så kødstykkerne kan skæres ud i de helt tynde, påkrævede tykkelser.

Indtil nu har slagteriet været nødt til at udskære råvaren, når kødet havde nået temperaturen på minus 4 grader, men det nye kammer er selv i stand til fastholde en konstant temperatur, indtil proceslinjen er klar til den pågældende udskæring.

- Så nu er det os, der bestemmer, hvornår vi skærer kødet ud. Ikke omvendt, forklarer Jesper Frandsen.

Alene i udskæringsmaskiner, såkaldte slicere, har Ringsted-fabrikken investeret 40 millioner danske kroner.

Maskinerne er mestendels fra Tyskland og købt som 90 procents hyldevarer, der så får de sidste 10 procent tilpasset den danske fabrik.

- Vi vil helst ikke have flere forskellige typer maskiner, for så skal du have en større reservedelsbeholdning. Og vi er tilfredse med det, vi har, ikke mindst servicen. Er der problemer, er det vigtigt for os, at vores leverandører sætter sig ind i en bil og kører herop, så vi kan køre igen gerne samme dag, siger Jesper Frandsen, som understreger, at fabrikken stiller store krav til sine leverandører og selv er med til at udvikle maskinerne.

- Vi har for eksempel stillet ekstra krav til støjniveauer på maskinerne. Vi ville have dem ned på 79 decibel, så vores medarbejdere ikke oplever støj.

Det førte til, at maskinleverandøren efter flere års udvikling endte med at komme op med nye typer klinger, der støjede mindre end tidligere.

- Vi har nogle ildsjæle nede i Fabrik 3, som virkelig går op i deres job og i at levere ordentlige produkter til kunderne, understreger Jesper Frandsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078