I alt blev 25 salmonellaudbrud registreret i 2017. Det er dobbelt så mange som i året før.

Det viser årsrapporten over forekomsten af fødevarebårne sygdomme, som torsdag bliver offentliggjort af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Stigningen skyldes dog ikke, at der nødvendigvis er kommet flere udbrud, som er betegnet ved, at to eller flere personer er blevet smittet fra den samme kilde.

Derimod skyldes det formentlig, at der er kommet nye metoder til at opdage udbruddene, forklarer Luise Müller. Hun er epidemiolog hos Statens Serum Institut.

En af de nye metoder er helgenomsekventering, som bruges til at typebestemme bakterier fra alle salmonellapatienter i Danmark. Dermed kan man lettere kæde patienterne sammen til den samme smittekilde, forklarer Luise Müller.

Hun kalder den nye metode et rigtig godt skridt på vejen mod færre salmonellatilfælde.

- Vi håber, at det kan føre til en nedgang i salmonellatilfælde på sigt, ved at vi kan arbejde mere målrettet med at finde ud af, hvad det er for nogle fødevarer, der gør folk syge, siger hun.

Danskproduceret svinekød er den fødevare, der har gjort flest danskere med salmonella syge i 2017, mens der ikke er fundet nogen tilfælde, hvor det var dansk kyllingekød, der var årsagen.

I 2017 blev i alt 1.067 danskere syge af salmonella.

Generelt har man opdaget flere fødevarebårne sygdomsudbrud i 2017. Således har man opdaget 63 på tværs af alle bakterier mod 49 udbrud i 2016.

Campylobacter er den bakterie, der har gjort flest personer syge i 2017. I alt har 4.257 personer været smittet med bakterien, og der er fundet to udbrud, hvor det ene gjorde 66 personer syge, og det andet gjorde seks syge.

For at sænke antallet af campylobacterinfektioner lancerede myndighederne i maj 2018 en ny handlingsplan. Den sigter overordnet mod at sænke antallet af campylobacterinfektioner med 5 pct. om året frem til 2021.

/ritzau/