23948sdkhjf

700 æsker romkugler på en måned

I marts vandt bagermester Carsten Bjørn Bak Matthiesen titlen for Danmarks bedste romkugler på Foodexpo i Herning.

Siden er der røget 400.000 romkugler over disken i det lille Nørre Aaby Bageri, og det fortsætter, skriver Fyens.dk.

For en måned siden søsatte Carsten Bjørn Bak Matthiesen derfor et nyt tiltag. Danskere med hang til de små brune kugler kan nu få dem bragt ud med pakkeservice.

Også det er gået over alt forventning.

- De første 14 dage røg der 300 pakker ud. Vi kunne godt mærke, hvis det her bliver ved, så får vi travlt. Det var også nyhedens interesse, men vi måtte desværre lukke ned i en uges tid på grund af vores transportfirma, men det er noget, der er kommet for at blive, fortæller Carsten Bjørn Bak Matthiesen.

Han fortæller, at det på en måned er blevet til hele 700 forsendelser, der nu foregår med Xpressen i stedet for GLS, da de har større erfaring med transport af madvarer.

Romkuglerne fra Fyn er ikke bare faldet i danskernes smag. Der er sendt romkugler til både Finland og Bruxelles. Carsten Bjørn Bak Matthiesen vurderer at det kan ende med både nethandel og hjemmeside, hvis successen med udbringning fortsætter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095