Klumme: Grænsehandlen koster arbejdspladser
Grænsehandel er en stigende udfordring for Danmark. Der kommer løbende nye incitamenter til at tage bilen og køre over grænsen for at fylde den med alt fra øl, tøj, elektronik og nu også i stigende grad fødevarer.
Det er muligheden for at gøre en god forretning, som motiverer danskerne til at køre til Tyskland eller Sverige. Mange varer er billigere i nabolandene som følge af lavere moms og afgifter samt generelt lavere omkostningsniveau herunder bl.a. lønomkostningerne. Grænsehandlen har samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark både i form af tabte skatteindtægter men også tab af arbejdspladser.
Grænsehandel for milliarder
Landbrug & Fødevarer har gennemført en forbrugerundersøgelse, som viser, at danskerne grænsehandler for 6,3 mia. kr. årligt i Tyskland og Sverige, og det er kun den handel, der foretages med maksimalt én overnatning i udlandet. Derudover købes der varer i forbindelse med ferierejser og der købes varer på internettet i udenlandske netbutikker.
Omkring ¾ af alt grænsehandel foretages i Tyskland, hvor prisniveauet for de fleste varer er lavere. Det skyldtes bl.a. den lavere moms samt et generelt lavere afgifts- og skattetryk. Det skyldtes også det lavere lønniveau, som sænker omkostningerne betydeligt i alle produktions- og distributionsled.
Fødevarer den nye slagvare
Fødevarer er begyndt at spille en langt større rolle i grænsehandlen end tidligere. Alkoholiske drikkevarer såsom øl og vin fylder mest i grænsehandlen, idet 39 pct. af husstandene oftest køber dette. Der er 10 pct. af husstandene, som oftest køber dagligvarer såsom kød og mejeriprodukter i Tyskland eller Sverige. Fødevarerne er billigere i udlandet, hvilket bl.a. skyldes, at Danmark er et af de eneste lande i EU, som ikke har en differentieret moms på fødevarer. Fødevaremomsen i Tyskland er på 7 pct., i Sverige er den på 12 pct., mens den i Danmark er på 25 pct.
Fedtafgiften vil øge grænsehandlen
I forbrugerundersøgelsen er der også blevet spurgt til, hvad der kan få husstanden til at købe flere varer i Sverige og Tyskland. Her peger 79 pct. på, at en større forskel mellem danske og udenlandske priser vil få husstanden til at købe flere varer udenfor Danmark.
Den 1. oktober 2011 indføres fedtafgiften, som giver staten et provenu på 1,5 mia. kr. Der vil dermed blive endnu større prisforskel mellem mejeriprodukter, kød samt andre fødevarer, som købes i Danmark i forhold til udlandet. Fedtafgiften vil give forbrugerne endnu en god grund til at starte bilen og køre til Tyskland eller Sverige og købe ind. Efter indførelsen af fedtafgiften vil det reelt betyde, at fødevaremomsen er 27 pct. i Danmark mod langt lavere moms i nabolandene.
Grænsehandlen koster jobs
Grænsehandlen koster omsætning i den danske detailhandel og dermed tab af arbejdspladser. Brugte danskerne i stedet de 6,3 mia. kr. i de danske butikker, så ville beskæftigelsen være knap 6.000 højere. Det ville primært give beskæftigelse i dagligvarebutikker, tøjbutikker, radio- og tv-forretninger samt kiosker. Sønderjyderne grænsehandler mest, og det er netop i dele af region Syddanmark, hvor der i tales om mangel på vækst og udvikling – grænsehandlen flytter væksten til Tyskland.
Grænsehandelsbutikkerne har forståeligt nok fokus på fødevarer, og ser det som et vækstområde i deres handel. Den øgede grænsehandel vil koste danske arbejdspladser og dermed have en negativ indvirkning på den danske samfundsøkonomi.
Kilde: Landbrug & Fødevarer
