23948sdkhjf

Cocktail-leverandør er seksdoblet på få år

Gider ikke at satse på cirkusartister
Den københavnske virksomhed Cocktailcompany, der som cateringfirma leverer bar, bartendere og cocktails til festlige arrangementer, har siden stiftelsen i 2013 næsten seksdoblet sin omsætning.

Det skriver Børsen.

Cocktailcompany er gået fra en bruttofortjeneste på 698.000 kroner i 2013/14-regnskabet til 4,18 millioner i regnskabet for 2016/17. Fremgangen skyldes ifølge de tre indehavere, Kevin Bjerring Christensen, Lasse Skov og Martin Wiuff, ikke mindst, at der hos Cocktailcompany er 100 procent fokus på at lave noget, der smager godt.

- Vi vil levere en cocktail, som kunden drikker på én tår, og hvis kunden vil have en cirkusartist, så er der nok nogle af de andre i branchen, der er
bedre, siger direktør Kevin Bjerring Christensen til Børsen. Han henviser til, at Cocktailcompanys bartendere ikke er dem, der står og kaster med flaskerne.

Cocktailcompany, der også har sin egen bar i København, går nu ifølge avisen efter at fordoble omsætningen i løbet af de næste tre år.

Virksomheden er et datterselskab til koncernen Friday Group, hvor alle partnerne også er medejere. Koncernen driver desuden blandt andet Is til Fest, der leverer isterninger til fester i København og Aarhus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109