Coop glad for emballage-stramning
Bedre emballage af fødevarer på vej, efter at 21.000 forbrugere skrev under på krav
Det vækker begejstring hos Coop, der i 2017 indsamlede flere end 21.000 underskrifter fra danskere, der også ønskede en strammere kemilovgivning, fordi de flourerede stoffer er under kraftig mistanke for at være kræftfremkaldende og skadelige for miljøet, nævner Coop i en pressemeddelelse.
Coop har ud fra et forsigtighedsprincip løbende arbejdet med at udfase stofferne fra sine egne varer med navnene Änglamark, Coop og X-tra. Coop har således ikke haft stofferne i egne varemærker, siden koncernen som det sidste produkt fjernede det fra mikroovns-popcorn i 2015, konstaterer koncernen.
Erfaringen er ifølge Coop, at det godt kan lade sig gøre at producere emballager uden fluorerede stoffer, uden at det går ud over kvaliteten af fødevarerne. Det har endda vist sig næsten omkostningsfrit at erstatte stofferne.