23948sdkhjf

Sådan er fødevarebranchen markant ændret om fem år

IBM har kigget i krystalkuglen
Hvert år kigger teknologivirksomheden IBM’s forskningsafdeling i krystalkuglen og forudsiger fem opfindelser, som vil ændre vores liv markant over de næste fem år.

I år har IBM kigget særligt på fødevareområdet, og koncernen spår, at hele forsyningskæden fra jord til bord vil forandre sig markant over de næste fem år. I sin årlige udgivelse med navnet 5in5 nævner IBM disse fem innovationer:

Digitale landmænd
Digitale landbrugskopier vil gøre det muligt at producere flere fødevarer til en voksende befolkning med færre ressourcer. Inden for fem år vil landmænd være i stand til at digitalisere og måle alle aspekter af deres landbrug. Det vil gælde alt lige fra jordkvalitet til vejrdata og deres evner til at køre med traktor - målinger, som vil blive brugt til skabe en digital tvilling af landmændene samlede aktiviteter.

Ved at analysere alle dataene i denne virtuelle gårdmodel med kunstig intelligens kan bønderne få en langt bedre indsigt i deres produktion ved for eksempel bedre at kunne forudsige udbyttet af afgrøder og høsten, hvilket i sidste ende betyder mere mad til en lavere pris. Ifølge IBMs tal ventes antallet af mennesker på jorden frem mod udgangen af dette århundrede at stige med 45 procent, mens mængden af landbrugsjord vil falde med 20 procent.

Forsyningskæder
Gennemsigtige forsyningskæder vil minimere madspild. Inden for fem år vil vi kunne eliminere en stor del af de usikkerheder, der i dag fører til overproduktion af fødevarer og madspild. Gennem en kombination af blockchain-teknologi, algoritmer og små sensorer vil transparensen i alle led i fødevarekæden blive øget markant.

Alle aktører i branchen, lige fra landmænd til grossister og detailbutikker, vil vide præcis, hvor meget de skal producere, bestille og levere med mindre madspild og friskere fødevarer til følge.

Mere sikker mad
Kortlægning af mikrober i mad vil beskytte os mod bakterier. Inden for fem år vil madinspektører have adgang til ny teknologi, der lader dem analysere den genetiske komposition af mikrober. Da nogle er gode for mennesker, mens andre er skadelige, vil forskere være i stand til at bruge dem strategisk til at gøre vores mad mere sund, sikker og hygiejnisk at spise.

Sensorer
Sensorer vil analysere forurenede og urene fødevarer. Inden for fem år vil alle, lige fra producenter til husstande, kunne scanne deres mad for skadelige fremmedlegemer. IBM og andre virksomheder er i gang med at udvikle en kunstig, intelligent mobilsensor, der kan bruges sammen med en almindelig smartphone. Det vil gøre det langt nemmere og hurtigere at opdage bakterier, som E.coli eller salmonella og derved begrænse risikoen for fødevareepidemier.

Nyt liv til plastik
Ny genanvendelse vil give plastik nyt liv. Inden for fem år vil processen for affaldshåndtering og produktionen af nyt plastik være fuldstændig forandret. Alt fra mælkekartoner til plastikposer vil være genanvendeligt. Denne omstilling kommer blandt andet fra opfindelser som VolCat, en kemisk proces, der "fordøjer" særlige former for plastik til en substans, som kan genbruges i plastikindustrien til fremstilling af nye produkter.

IBMs forudsigelser er samlet i en årlig, engelsksproget udgivelse under navnet 5in5. Den kan findes her: http://www.research.ibm.com/5-in-5/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125