23948sdkhjf

Tefcold: Vi er totalt ukendte i Danmark

Tefcold vil derfor også hedde Tefcold herhjemme

Viborgvirksomheden Tefcold har tocifrede vækstrater og sælger sine professionelle køleløsninger i næsten 100 lande. Paradoksalt nok er varemærket nærmest ukendt herhjemme, men en ny strategi skal forbedre kendskabet, konstaterer Tefcold i en pressemeddelelse. 

Over 98 procent af virksomhedens salg er til udenlandske kunder. Hovedsageligt fordi Tefcold siden etableringen i 1985 har anvendt distributøren Vibocold. I Danmark er næsten alle produkter derfor blevet solgt under distributørnavnet.  

– Aftalen med Vibocold har på mange måder været god for os, men den har også resulteret i, at der ikke er noget land, hvor vi er lige så ukendte som i Danmark. Nu afbryder vi samarbejdet og overtager hele salgsprocessen og kontakten med kunderne – præcis som vi er vant til i udlandet.

- Vi vil gerne bygge vores brand op herhjemme, og vi kan simpelthen aflæse, at vi sælger mere i de lande, hvor Tefcold-brandet er kendt, siger Jesper Kirkeby Hansen, administrerende direktør i Tefcold.

- Vild og spændende udvikling
Den familieejede virksomhed havde i seneste regnskabsår en omsætningsvækst på 24 procent, og forventningen til næste år er en fortsat vækst på mindst 20 procent.

I de seneste to år er medarbejderstaben vokset fra 23 til 70, og med en netop færdiggjort udvidelse af domicilet, så der nu er kontor- og lagerplads på henholdsvis 1.500 og 12.500 kvadratmeter, er der god plads til yderligere medarbejdere.

 - Vi er i en vild og utroligt spændende udvikling lige nu. Satsningen i Danmark er blot det seneste led i en langsigtet strategi, der begyndte i 2017, hvor Tefcolds stifter, Torben Christensen, tog fat i mig og fortalte, at han havde brug for hjælp til at udvikle virksomheden yderligere. Sammen satte vi os de mål, at vi skal være bedst målt på vækst, kundetilfredshed og indtjening, siger Jesper Kirkeby Hansen. 

Tefcolds sortiment rummer over 400 forskellige køle- og fryseprodukter, der alle bliver produceret på licens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.609