23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Frellsen tilbage på det sjove chokoladespor

Familievirksomheden fordoblede sit overskud

I regnskabsåret 2016/17 tog chokolade- og kaffevirksomheden Frellsen et gevaldigt dyk på bundlinjen, men med det netop offentliggjorte 2017/18-regnskab er familieforetagendet tilbage på rette spor.

Efter tre år i træk med overskud i omegnen af 15-16 millioner kroner kom Frellsen ud af 2016/17 med et plus på 7,2 millioner - en halvering, som ifølge ledelsen skyldtes engangsudgifter samt udsving i råvarepriser på kaffe og chokolade.

Men nu er virksomheden altså tilbage i samme rille som tidligere: 2017/18 gav et resultat på 14,4 millioner kroner, baseret på en bruttofortjeneste på 111 millioner. Egenkapitalen er steget fra 33,5 til 34,75 millioner.

- Årets resultat er på niveau med det forventede og anses derfor som tilfredsstillende. Forventningerne til resultat for regnskabsåret 01.10.17 - 30.09.18 var en forbedring i forhold til året før. Dette blev indfriet bl.a. som følge af en normalisering af priserne på råvaremarkederne. konstaterer ledelsen i sine bemærkninger til regnskabet.

Ledelsen forventer for indeværende regnskabsår et resultat på niveau 2017/18.

I.M. Frellsen blev grundlagt i 1897 af Julius Mulforff Frellsen og er nu ejet af fjerde generation af Frellsen-familien med Henrik og Peter Frellsen som direktører for henholdsvis kaffeafdelingen og chokoladeafdelingen, begge i Roskilde.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03