23948sdkhjf

Erhverv og forskningsinstitutioner skal udvikle naturlige fødevarefarver

Chr. Hansen, DTU og KU-Life vil gennem et nyt forskningssamarbejde udvikle naturlig rød farve ved hjælp af gæring.
De naturlige farver er godt på vej til at erstatte de syntetiske farver, som i mange år har domineret markedet for fødevarefarver.

Den kraftige efterspørgsel har betydet mangel på råvarer og ofte højere priser, så udfordringen er at skabe en bæredygtig produktion, der samtidig kan følge med efterspørgslen. EUs krav fra 2010 om, at at der på fødevaredeklarationer er advarsler på udvalgte syntetiske farver, har været med til at fremme bevægelsen fra syntetiske til naturlige farver.

Gennem et nyt forskningssamarbejde vil Chr. Hansen, DTU og KU-Life, udvikle naturlig rød farve vha. gæring. Projektet, som har navnet Fermented Carmine, løber over 2 år. Budgettet er på 9 mio. kr., hvoraf Højteknologifondens investering udgør 4 mio. kr.

De bedste fra flere verdener
De tre projektdeltagere bidrager hver især med nogle af deres ypperste kompetencer.

Chr Hansen har ekspertisen for gæringsprocesser og naturlige fødevarefarver. DTU bidrager især med viden omkring industrielle mikroorganismer samt optimering af disse. Og KU-Life kommer med deres store viden inden for lige præcis den gruppe enzymer der er interessante for dette projekt.

- Grundstammen i vores virksomhed er viden om gæringsprocesser specielt inden for mejerikulturer og -enzymer. Vi synes, det er særdeles spændende at tage den viden og prøve at flytte den over til vores forretning for naturlige farver. Vi glæder os meget til samarbejdet med DTU og KU-Life om udviklingen af en ny og effektiv metode til udvikling af naturlig rød, den mest populære af alle fødevarefarver, siger Carsten Bennike, Koncerndirektør, Colors & Blends Division, Chr. Hansen.

- DTU har udviklet en teknologiplatform, der er skræddersyet til at identificere de gener, som laver denne type af farve og overføre dem til cellefabrikker. Hidtil har vi fundet gener for denne type stoffer i svampe. Nu glæder vi os til at forstå, hvordan komplicerede stoffer bliver lavet i insekter og dermed blive klogere på nogle af de fantastiske ressourcer, som naturen stiller til rådighed for os, fortæller Uffe H. Mortensen fra DTU.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094