Karamelsucces trods knas i produktionen
Der dufter ikke helt så meget som karamel, som Food Supplys udsendte havde sat næseborene op efter, da jeg går ned ad trinene til Karamelleriets kombinerede butik og karamelfabrik i en nedlagt cykelkælder på Nørrebro i København. En medarbejder er nemlig blevet syg, og så er dagens karamelproduktion lagt ned. Det går nok, vi er jo ovre den "sindssyge juletid", som Charlotte Vigel kalder den.
Hun og Tine Ipsen er her begge og de tager imod med store smil. De to ejer Karamelleriet, som de stiftede i 2006 og dermed udlevede deres fælles drøm om et liv som selvstændige - og 13 år senere lever drømmen stadig i bedste velgående.
Charlotte når lige at ekspedere to turister, og så viser hun ellers ind i et lille køkken - Karamelleriets frokoststue på den sparsomme plads.
- Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville blive selvstændig, siger Charlotte Vigel, som i årevis havde delt tanken med Tine Ipsen, hendes gamle veninde fra Svaneke på Bornholm.
Hjemme i køkkenerne øvede de sig på at lave karamel, og mens de begge var gravide begyndte drømmene at materialisere sig.
- Vi bestilte et par maskiner og så fik vi fat i det her lokale i Jægersborggade, som vi vidste var det rigtige sted. Og så lige pludselig virkede det mere uoverskueligt at stoppe end at tage skridtet fuldt ud, og så måtte vi kigge hinanden dybt i øjnene og sige; "er det nu?" fortæller Charlotte Vigel.
Mere hash end karamel
I dag lyder det som en opskrift, der let kunne få finansiering i Løvernes Hule; en fabriksbutik med velsmagende karameller midt i Københavns måske mest trendy gade.
Men i 2006 var det måske knap så indlysende en investering. Da Karamelleriet åbnede var "gourmet-silk" ikke udbredt - det er et år før, Johan Bülow begyndte at lave lakridser - og Jægersborggade på Nørrebro var heller ikke just trendy; det var en nedslidt gade, hvor den store handelsvare var hash, og den største "forretningsdrivende" var Hells Angels.
Men Charlotte Vigel og Tine Ipsen troede på tankerne om at skabe en handelsgade i Jægersborggade, og de så rigtigt - i dag er gaden fyldt med en mangfoldighed af værksteder, butikker og spisesteder - Claus Meyer har et bageri i gaden og Relæ har en Michelin-stjerne for nu bare at nævne to af naboerne.
Så de to iværksættere hoppede ud i eventyret, og selv om små slikposer til en 50’er ikke var normalen i 2006, var det ikke svært at afsætte produkterne.
- Der kom kunder lige fra starten. Selv da finanskrisen ramte kort efter, vi startede, kom de. På den måde har vi ikke lidt, og det har givet ro, siger Charlotte Vigel - uden at hun dog lyder som om hun for alvor var urolig for den del af eventyret.
- Jeg var aldrig i tvivl om produktet, siger hun med stålsat sikkerhed i stemmen.
- Der er noget eksklusivt over karameller. Men hvis vi vidste, hvor svært det var at producere, så er det ikke sikkert, det var blevet det. Ingen af os er jo kemikere, siger Charlotte Vigel, der har en fortid på radio og i TV. Tine Ipsen lavede kommunikationsarbejde.
Holdbarhed gav kvaler
Så der var kunder i butikken og opbakning hjemmefra, men produktionen gav altså hovedbrud.
- Vi ville lave vores eget produkt fra a til z, men ingen af os havde nogen erfaring med produktion, så vi startede helt fra bunden. Man skal lære alting selv og spørge en masse mennesker. Man skal sætte sig ind i utrolig meget, fortæller Charlotte Vigel og nævner først og fremmest temperaturstyringen, som er essentiel, og hun bedyrer, at Maillard-effekten er meget indviklet.
Men den største sten på vejen var at lave karameller alene ud fra sammensætningen af ingredienser.
- Det største problem var at lave karamel, der kunne holde sig, uden brug af kunstige tilsætningsstoffer. Det var virkelig indviklet, og jeg følte vi talte med hele verden om, hvordan vi skulle løse det, men der var ingen lette svar. Det var det, der var tættest på at knække os. Det var som et stort puslespil, men efterhånden faldt brikkerne på plads, fortæller Charlote Vigel.
De to iværksættere knoklede på med at løse problemerne i produktionen, mens der var børn i babylifte på gulvet, men kunne samtidig mærke en stigende interesse for "gourmet-slik".
Konkurrenter giver fokus
- Vi er ikke overraskede over udviklingen, og den har været god for os, men vi har også fået flere konkurrenter, og vi er blevet nødt til at fokusere meget mere på branding. Konkurrencen gør jo nok, at vi alle sammen opper os. Det giver et godt drive, siger Charlote Vigel.
Og selvom det går godt, vil de to iværksættere holde fast i håndværket.
- Det vil være problematisk at køre op i industriskala. Den gode smag kommer, fordi karamellen får tid i gryden. Vores magi sker i gryden, siger Charlotte Vigel, som også er glad for den korte vej, der er fra tanke til handling i Karamelleriets kælder.
- Hvis vi får lyst til at prøve noget, så gør vi det bare. Det at kunne udvikle produkterne er megasjovt.
Kigger efter nyt lokale
To år efter begyndelsen i Jægersborggade, åbnede Karamelleriet yderligere et karamelværksted "hjemme" i Svaneke, der har åbent fra påske til oktober. Siden er der også kommet en shop-in-shop til i Magasin på Kgs. Nytorv og så har Karamelleriet haft julebod i Tivoli og i tre år havde man også butik i Marielyst på Lolland, men der var sæsonen altså for kort, siger Charlote Vigel med et grin.
Endelig har man et kombineret lager og pakkeri i Glostrup, men alt i alt er pladsen blevet for trang, så nu er de to ejere på udkig efter det rette sted til en udvidelse. Uden dog at rømme brostene i Jægersborggade.
- Vi skal blive ved med at have det her sted. Det er vores hjem.
