23948sdkhjf

Midtfyns Bryghus yderst tilfreds med 2018

Midtfyns Bryghus havde sidste år et overskud på godt 351.000 kroner før skat - en markant fremgang fra knap 93.000 kroner året før.

Indehaver Eddie Szweda kalder i sine bemærkninger til regnskabet resultatet for "yderst tilfredsstillende".

Han nævner, at bryggeriet har fået aftaler med flere store detailkæder, og at Midtfyns Bryghus desuden har givet bryggere, der ikke selv ejer et anlæg - såkaldte fantombryggere - mulighed for at bruge udstyret.. Det har tilsammen givet en markant bedre udnyttelse af produktionskapaciteten med bedre likviditet og resultat til følge, fremgår det.

- Ledelsen har store forventninger hertil. Således er resultatet pr. 31. marts 2019 både foran budget og sidste år. En periode, som historisk set har været vanskelig, konstaterer Eddie Szweda.

Lidt malurt i ølbægeret er, at Midtfyns Bryghus trods fremgangen i 2018 måtte kæmpe med likviditeten. Ledelsen konstaterer, at "trods store anstrengelser i løbet af året er det desværre ikke lykkedes at opnå en refinansiering af selskabets anlægsaktiver (produktionsapparat)".

Bryggeriet havde ved årets udgang en egenkapital på næsten 2,5 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125