23948sdkhjf

Lars Seier har købt en kendt café

Den kendte milliardær Lars Seier Christensen har købt den måske endnu mere kendte Café Dan Turèll i København.

Lars Seier Christensen offentliggjorde tirsdag cafékøbet på sin Facebook-profil, hvor han fortæller, at især én café/bar var central i hans byture som gymnasieelev - Café Dan Turèll.

- Fornyligt kom stedet til salg, efter at have gennemlevet en noget udfordrende periode. Egentligt havde jeg ikke de store tanker om at have en bar/cafe i København, men lige netop Cafe Dan Turell kunne jeg ikke stå for, skriver Lars Seier Christensen.

- Så derfor besluttede jeg mig til at overtage stedet og forsøge at bringe det tilbage til fordums storhed. Det vil sige mere bar og mindre restaurant (men selvfølgelig Chili con Carne!). Det vil sige 80’er musik på jukeboxen og en tilbagevenden til zinc baren og det klassiske look..

- Derfor vil Cafe Dan Turell være lukket i nogle måneder, mens min kone styrer arbejdet med at bringe stedet tilbage til det, jeg og vennerne husker fra dengang, tilføjer han.

Caféens tidligere ejer, Bahram Sari, blev i foråret idømt fængsel for blandt andet bedrageri og momssvindel, og kort tid efter blev caféen af Fødevarestyrelsen politianmeldt for brud på fødevarelovgivningen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Lars Seier Christensen betalt cirka 1,7 millioner kroner for caféen.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11