23948sdkhjf

Nyt millionoverskud hos nordjysk fiskefirma

Bruttofortjenesten vokser, og det samme gør medarbejderstaben i den nordjyske fiskevirksomhed Mondo Mar Marine Foods ApS i Hanstholm.

Selskabet må dog notere et dyk i overskuddet efter skat, viser årsregnskabet, som netop er offentliggjort. Årets resultat efter skat lander på 4,4 millioner kroner for regnskabsperioden, som sluttede 30. juni. I samme periode i fjor var overskuddet på 7,6 millioner.

Mondo Mar Marine Foods ApS er grundlagt i 1992 af Per Andersen, som fortsat er direktør og hovedejer. Selskabet opkøber fisk fra blandt andet Nordsøen, forarbejder råvarerne på anlægget i Hanstholm og eksporterer både fersk og frossen fisk til grossister og supermarkeder rundt omkring i Europa. Blandt produkterne er de klassiske nordatlantiske fiskearter som torsk, mørksej, kulmule, havtaske, helt og jomfruhummer.

Virksomheden opkøber også fisk i Afrika. Produkterne fragtes direkte til europæiske destinationer og når aldrig omkring Hanstholm. Per Andersen forklarer, at den del af forretningen i dag fylder mindre, mens der er mere vægt på opkøb og videresalg af forarbejdede produkter.

Når underskuddet dykker i forhold til i fjor, skyldes det blandt andet færre indtægter på finansielle poster. Per Andersen forklarer, at Mondo Mar Marine Foods har frasolgt andele i handelsselskabet DanPrime, og det giver færre indtægter fra kapitalandele. Desuden er fortjenesten fra valutaindtægter reduceret.

I årsrapportens ledelsesberetning noteres, at årets resultat er tilfredsstillende. Spørgsmålet er, hvad fremtiden byder i en tid, hvor briternes forventede afsked med EU skabe stor usikkerhed i dansk fiskeri.

Hvad kan brexit komme til at betyde for jer?

- Aner det ikke, Det kommer an på, om fiskerne kan få lov at fiske i britisk farvand, siger Per Andersen.

Mondo Mar Marine Foods ApS havde i regnskabsåret en bruttofortjeneste på 30,7 millioner kroner, og dermed stiger det tal for femte år i træk. Selskab har også lavet overskud i millionklassen så langt tilbage øjet rækker, bortset fra 2016/17, der sluttede med et minus på 2.000 kroner.

Siden 2014/15 er antallet af ansatte omregnet til heltidsansatte steget fra 27 til 45.

Per Hansen ejer 78 procent af selskabet. Direktør Tommy Nielsen sidder på 18 procent af anparterne, mens den tredje direktør, Rasmus Grønlund, har 10 procent.

I lighed med forrige år udlodder man næsten hele overskuddet i udbytte til ejerne. For 2018/19 er det 4,3 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094