Carl’s Jr. – som med sine over 1.200 restauranter i USA er landets femtestørste fast food-kæde – er på vej til Danmark.
Det oplyser CKE Restaurants, Inc., der ejer kæden, gennem det danske konsulentfirma PS4 Franchise Partner, som skal hjælpe Carl’s Jr. med at finde franchisetagere her i landet.
- Vi har analyseret regionen grundigt og mener, at Carl’s Jr.-brandet vil appellere til de nordiske, kvalitetsorienterede forbrugere med det samme. Når vi har fået fat i de rette franchisepartnere, vil Carl’s Jr. restaurantkæder herudover skabe flere tusinde arbejdspladser på det nordiske marked, siger Ned Lyerly, som er vicepræsident for franchiseudviklingsafdelingen hos CKE Restaurants.
Carl’s Jr. er da heller ikke ubekendte med international ekspansion. Således omfatter kæden knap 2.000 restauranter uden for USA med base i lande som Kina, Tyrkiet, Polen, Rusland og Mexico.
Carls Jr. startede tilbage i 1941, da Carl N. Karcher åbnede Carl’s Drive-In Barbeque. I 1954 skiftede han navnet til Carl’s Jr., som efterhånden udviklede sig til en landsdækkende kæde.
I dag er Carls Jr. især kendt for sine reklamefilm, der har haft kendisser som Paris Hilton og Kim Kardashian på rollelisten.