23948sdkhjf

- Jeg arbejdede så meget, at jeg besvimede hen over pakkebordet

Selv med en kæmpesucces som Aqua d'Or og et stort millionbeløb i ryggen har det ikke været specielt nemt for iværksætteren Allan Feldt at få sin nye drikkevarefabrik i Nakskov på benene.

Han anslår, at han på Seimei-fabrikken har udstyr for 30-40 millioner kroner, når han tæller tapperianlæg, kapselpåsætter, etiketmaskine, steriltank, rengøringssystem og det hele med. Men maskinerne har absolut ikke gjort hans arbejdsliv til noget, han kommer sovende igennem.

I 2017 måtte han - efter at have tabt omkring 30 millioner kroner på Wish-projektet - fyre cirka halvdelen af de ansatte. Han kom dermed ned på seks-syv medarbejdere og lagde selv voldsomt mange timer på fabriksgulvet.

- Min længste vagt var på 46 timer i streg. Men da besvimede jeg også klokken 4.10 hen over pakkebordet. Benene kollapsede simpelthen under mig, fortæller Allan Feldt, som siden da igen har fået flere ansatte og nu er oppe på 10.

Lang mejerist-jagt
Blandt de forholdsvis nye er en mejerist, og sådan en har Allan Feldt ledt længe efter.

- De bor jo i Jylland og arbejder for Arla allesammen. Jeg har fra starten af været ude efter en mejerist, fordi de er allround-eksperter i flydende ting. Og nu er det altså lykkedes at lokke en til Nakskov, siger Seimei-chefen.

Danmarks mindste juice

Seimei-ejer Allan Feldt satser ikke bare på en socialt ansvarlig profil på sin fabrik i Nakskov. Han vil også være bæredygtig og sund, og det kan ses på hans Wish-emballager:

- Vi er gået fra 300 til 170 milliliter juice i flaskerne. Det er den mindste juice på markedet, og vi har gjort det for at undgå madspild og for at folk skal have færre kalorier, siger han.
De ansatte er ellers typisk flygninge og socialt udsatte, og det er netop en af grundtankerne bag Seimei, at virksomheden skal gøre noget godt for samfundet, fortæller Allan Feldt. Han peger på, at Seimei også donerer cirka fem procent af omsætningen til velgørenhed, blandt andet har virksomheden købt iPads til børneafdelingen på Rigshospitalet.

- Da vi solgte Aqua d'Or , sagde jeg til min hustru: "Skal vi ikke lave noget velgørenhed?". Jeg syntes, det var for tidligt at gå på pension, og så valgte vi at lave en virksomhed i Nakskov, hvor der jo mangler arbejdspladser.

Og det blev altså også en arbejdsplads, som mangemillionæren, der bor i Solrød, lægger rigtig mange timer i.

- Hvad det angår, er der ingen forskel på Aqua d'Or og Seimei. Det er lange arbejdsdage, og der er ikke noget, der kommer af sig selv. Så når folk ser mig komme i min Tesla, siger de måske, at "hold kæft, han kører i en flot bil, han er heldig". Men at være kommet dertil har været hårdt arbejde, fastslår Allan Feldt.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078