Danskerne har for alvor fået smag for det gaspakkede kød.
Således er salget af hakket oksekød steget med 71 procent i discountbutikkerne fra 2006 til 2010. I den tilsvarende periode er salget faldet med 32 procent i supermarkederne og 10 procent hos de private slagtere.
Det viser beregninger, som Landbrug & Fødevarer har foretaget for Dansk Handelsblad.
SuperBest-skandale har haft betydningIfølge chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen, har især kødskandalen i SuperBest i september 2009 haft stor betydning.
- Debatten om det ompakkede kød har fået folk til at tænke mere over fødevaresikkerheden ved det hakkede kød, og da alt det kød, der sælges i discountbutikkerne, er pakket centralt, føler mange forbrugere sig mere sikre, når de køber kød i discountbutikker. Det er i hvert fald ikke pakket om, siger han.
Så sent som i april meddelte Coop, at man satser mere på det
.