23948sdkhjf

Tican bliver et aktieselskab

Svineslagteriet ruster sig til fremtiden ved at omdanne selskabet til et aktieselskab efter længere tids spekulation.
Tican bliver et aktieselskab fra mandag den 3. oktober. Det besluttede bestyrelsen på et møde onsdag.

Dermed følger svineslagteriet op på flere ugers snak, mens de 340 andelshavere i første omgang bliver ejere af samtlige aktier.

- Vi har besluttet at overføre vores slagteriaktiviteter til et nyetableret aktieselskab og at lave et holdingselskab for vores samlede antal selskaber, siger direktør Ove Thejls til dr.dk.

Ønsker at være klar
Bestyrelsesformand Jens Jørgen Henriksen sagde i sidste måned, at beslutningen ikke blev truffet som følge af en umiddelbar nødvendighed.

Samme toner lyder fra direktøren.

- Foreløbig har vores ejere været i stand til at finansiere væksten. Vi ønsker bare at være klar til at kunne handle i et vanskeligt finansielt marked, siger Ove Thejls.

Med ændringen følger Tican altså i sporet på Danish Crown, som også har lagt sine driftsaktiviteter over i et aktieselskab. Det var dog med en mere eksplicit forventning om at hente 5 mia. kr. ind ved aktionen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094