23948sdkhjf

Sådan reagerer mejerierne på fedtafgiften

Reducering af sortimentet og frygt for fald i omsætningen er blandt konsekvenserne, når fedtafgiften om få dage træder i kraft.
Når arbejdsugen er omme, træder den omstridte fedtafgift formelt i kraft.

Det betyder, at en lang række af fedtholdige produkter bliver dyrere, hvad der selvsagt vil gå hårdt ud over eksempelvis mejerierne.

Food Supply har samlet reaktionerne fra en række udvalgte mejerier.

Bornholms Andelsmejeri fjerner dele af det danske sortiment svarende til 20-25 produkter.

- Det bliver for tungt og for dyrt for os administrativt, når fedtafgiften træder i kraft. Vi har plukket i vores sortiment og fundet ud af, hvad vi ikke vil sælge på det danske marked mere, siger Per Olesen, der er administrerende direktør på det bornholmske mejeri.

Over 90 procent af omsætningen på Bornholms Andelsmejeri går til eksport, og Per Olesen tror, at andre virksomheder med en høj eksportandel vil gøre det samme.

- Der er ingen tvivl om at mangfoldigheden forsvinder i detailhandlen, for virksomhederne får det sværere og sværere, forudser direktøren.

Læs også: Det mener fødevarebranchen om fedtafgiften

Mejerier uden nævneværdig eksport ser særdeles sort på fremtiden.

- Samlet set eksporter dansk mejeribrug cirka 70 pct. af sin produktion. Men da vi ikke har nogen eksport, kommer vi til at betale den fulde regning for den nye afgift, siger Gisle Nordlund fra Endrup Andelsmejeri .

Hos Thise Mejeri forudser man kun en mindre nedgang i salget, når fedtafgiften træder i kraft.

- Vi forventer, at salget bliver mindre til at starte med, men at den får fuld skrald igen i julehandlen, siger Mogens Poulsen, der er salgsdirektør i Thise Mejeri.

Endnu mere positiv er tonen hos Naturmælk , hvor mejerichef Leif Friis Jørgensen siger, at fedtafgiften har haft en "positiv indflydelse" på beskæftigelsen, da den har krævet meget arbejde i ugerne op til 1. oktober.

På den lange banen er tonen dog en anden.

- Hvis forbrugerne vænner sig til at spise en del mindre fedt, er det noget, vi kommer til at mærke på længere sigt, siger Leif Friis Jørgensen.

Hos Nørager Mejeri har fedtafgiften giver ekstra arbejde på det administrative plan.

- På Nørager Mejeri kommer en kvart medarbejder til at beskæftige sig med administration af fedtafgiften. I Nordex Food bliver det en halv medarbejder, så det kommer til at fylde en del, siger John Pedersen, økonomidirektør i Nordex Food, der ejer Nørager Mejeri.

Den absolutte sværvægter i form af Arla Foods meddelte i går ud, at fedtafgiften kommer til at koste dem 4-5 mio. kr. i administrationsomkostninger og desuden et fald i omsætningen på 125 mio. kr.

Kilde: Dagbladet Børsen / Landbrugsavisen / Mejeriforeningen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125