23948sdkhjf

Efter et år som ostedirektør: Jeg har jo Nordex på rygraden

Han overtog ansvaret for milliardforretningen Nordex Food i Dronninglund for godt et år siden, og han er ikke bleg for nu at sige, at det går godt. Faktisk lige så godt som i de mange år med hans far som topchef.

Martin Aagaard Pedersen havde egentlig forladt hjembyen og osteverdenen og fået job hos Carlsberg i København, men i 2011 vendte han hjem og blev kommerciel udviklingschef på Nordex Food. Og da hans far, Keld Pedersen, der stiftede virksomheden i 1984, gik på pension fra direktørposten i februar sidste år, var Martin Aagaard den helt naturlige afløser.

- Det var slet ikke meningen, at jeg skulle hjem til Nordex, da jeg rejste til København. Men måske bliver man præget mere, end man aner. Jeg har hele virksomhedens værdisæt på rygraden - uafhængighed, redelighed, ansvarlighed og ejerskab. Det sidste handler både om, at vi er en ejerledet virksomhed, og om, at vores medarbejdere tager ejerskab over deres opgaver, nævner den forholdsvis nye ostedirektør.

Rygstøtte for alle
- Hvis der er noget, der er lidt svært eller hårdt, om man vil, så er det nok, at nu ender alle de store beslutninger hos mig. Der er ikke en chef over mig, så jeg er rygstøtte for alle.

- Selvfølgelig bruger jeg min far og spørger nogle gange "hvad ville du have gjort?" Og han er jo også stadig bestyrelsesformand og er dybt engageret i virksomheden. Men langt de fleste beslutninger træffer jeg selv, påpeger Martin Aagaard Pedersen.

Koncernen har cirka 360 medarbejdere, hvoraf en tredjedel arbejder på Nørager Mejeri. Der er cirka 80 i hovedkvarteret i Dronninglund, og resten er fordelt på mejerierne i Østrig og Rumænien og på lagre og salgskontorer i Storbritannien, Belgien, Østrig og Tyskland.

Hovedparten af Nordex Food er ejet af familien Pedersen, mens en række ledende medarbejdere sidder på cirka 10-15 procent af aktierne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132