23948sdkhjf

Lortesagen: Dan Duck venter med at gå i retten med millionkrav

Dan Duck i Struer arbejder stadig hårdt på at få Fødevarestyrelsen til at betale et millionbeløb i erstatning for den skade, styrelsen har pådraget andeslagteriet. Stadig meget gerne ad frivillighedens vej, men ellers ligger et retsligt erstatningskrav klar i skuffen.

Det oplyser Dan Duck-direktør Hardy Eskildsen til Food Supply, efter at han onsdag fik 15 minutters foretræde for Folketingets miljø- og fødevareudvalg for at fremlægge sin sag. Mødet mundede ud i, at udvalget nu sender sagen videre til fødevareminister Mogens Jensen (S) for at få en redegørelse af Fødevarestyrelsens håndtering af sagen.

Den handler i korte træk om, at Fødevarestyrelsens kontrollanter få dage før jul udsendte en fejlbehæftet kontrolrapport - en rapport, som gav slagteriet særdeles dårlig medieomtale, fordi det fremgik, at der var afføring på slagteriets ænder, og at de ansatte i mange tilfælde ikke vaskede deres hænder. Rapporten blev senere trukket tilbage og Fødestyrelsen erkendte, at den ikke var korrekt.

Men da var skaden sket, og Dan Ducks helt essentielle salg af juleænder lå i ruiner. Hardy Eskildsen ønsker ikke at oplyse, hvad virksomheden har opgjort sit tab til, da kravet ikke er sendt frem til Fødevarestyrelsen. Han lægger dog ikke skjul på, at der er tale om et to-cifret millionbeløb, når man medregner skaderne på Dan Ducks image.

- Nu overvejer jeg lige, hvad der skal ske. Der kommer tidligst et svar fra ministeren om tre-fire uger, og jeg skal også have gennemgået de breve, jeg har fået fra Fødevarestyrelsen

- Ingen, bortset fra advokaterne, bliver rige af at køre en sag i retten. Men under alle omstændigheder skal der penge på bordet, konstaterer Hardy Eskildsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109