23948sdkhjf

Mikroalger på vej ind i plantebøffen

Et nyt, dansk projekt ved navn Mikroalger til fødevarer skal forsøge at finde frem til, hvordan fødevareindustrien kan bruge mikroalger som en bæredygtig proteinkilde, for eksempel i plantebøffer. Projektet har fået 750.000 kroner i medfinansiering fra Uddannelses- og Forskningsministeriet via Danish Food Innovation

- Projektet vil adressere behovet for nye proteinværdikæder, og samtidig vil mikroalgebaserede fødevarer understøtte en stigende efterspørgsel på en mere plantebaseret kost, siger Anne Maria Hansen, der er medlem af Det Nationale Bioøkonomipanel og innovationschef hos Teknologisk Institut.

Hun peger på, at mikroalgen har en guldprofil, når det kommer til bæredygtighed og ernæring: Den producerer store mængder af protein med et højt indhold af essentielle aminosyrer plus sunde omega-3 fedtstoffer, der slår soja- og ærteprotein fuldkommen af pinden. Dens produktion har en minimal kvælstof -og CO2-emission, og så kræver den næsten ingen landbrugsjord til dyrkning. Desuden er vandforbruget minimalt og der bruges ingen pesticider, da algerne dyrkes i et lukket system.

En alge med navnet chlorella vulgaris er udvalgt til projektet. Den er i forvejen godkendt til fødevarer og har "god robusthed og et højt proteinindhold". Den skal nu nærstuderes i et samarbejde mellem SMV'er og vidensinstitutioner, deriblandt virksomheden NatuRem Bioscience.

Pengene til projektet kommer fra en pulje på 12 millioner kroner, som Danish Food Innovation har fået tildelt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Udover algeprojektet har følgende fem projekter fået tildelt midler:
• Fødevarematricens betydning for proteinfordøjelighed
• Måling af kvalitet og modningsprocesser for kød og fisk
• Insekter som fødevareingredienser
• Consumer Response Toward Sustainable Food Packaging Solutions
• Digital integration i SMV-virksomheder sikrer både høj fødevaresikkerhed og effektivitet gennem udnyttelse af data


Bag Danish Food Innovation står Agro Business Park, Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU) og Danish Food Cluster.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kurt Skare satser alt på ny fabrik, der skal levere kød i samme omfang som den gamle
Se galleri: Over 5.000 besøgende ville smage, se og opleve tidens fødevaretrends
Messearrangør: Udstillere tager godt mod nye tiltag
Bedste i 11 år: Dagrofa præsenterer overskud for andet år i træk
Svaneke Bryghus fik bundlinjen mere end halveret
Bryggeri har sparet en milliard liter vand på to år
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
RetailNews
PlastForum DK

Send til en kollega

0.109