23948sdkhjf

Specialimportør: De griner af fedtafgiften i udlandet

Kalu, der især importerer spanske, franske og italienske varer, oplever ikke megen velvilje over for den danske lov om fedtafgifter i udlandet.
- Hvis jeg går til en fransk leverandør og siger: Jeg vil gerne forhandle jeres varer, så jeg skal lige have jeres opskrifter, så griner han ad mig og beder mig om at skride.

Sådan siger direktør Carl Henrik Skovdal, Kalu, i dagens Politiken med henvisning til den danske lov om fedtafgifter.

Reglerne er som bekendt skruet så sindrigt sammen, at en importør reelt skal bede sine producenter om at udlevere opskrifterne.

- Det har vi godt kunne få fra de producenter, vi længe har samarbejdet med, og som stoler på os. Men det bliver svært at overbevise nye producenter om det. De forstår godt, at der skal betales en afgift, men de fatter ikke, at vi skal have deres præcise opskrift, siger Carl Henrik Skovdal.

Medfører ekstra udgifter
Specialimportøren Kalu beskæftiger omkring 20 mand og har ifølge direktøren brugt 250-300 mandetimer og 150.000 kroner på at indhente oplysninger fra leverandører og få specialiseret nye it-systemer, der kan håndtere fedtafgiften.

- Det er ekstremt tungt for os at håndtere. Fedtafgiften er uden sammenligning den mest tidskrævende, besværlige og kringlede regel, der nogensinde er blevet indført, konkluderer Carl Henrik Skovdal.
Læs mere om: Kalu
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111