23948sdkhjf

Carlsberg øjner gylden chance med EM

Sommerens europamesterskaber i fodbold skal booste ølsalget over hele verden for Carlsberg, der smider 500 mio. kr. i arrangementet.
Når Carlsberg investerer omkring 500 mio. kr. i næste sommers europamesterskaber i fodbold, sker det ikke kun af kærlighed til sporten.

Tværtom. Slutrunden, som afvikles i Polen og Ukraine, ligner en gylden chance for det danske bryggeri.

Cirka 70 procent af koncernens samlede ølsalg målt på volumen sælges nemlig på de markeder, som deltagerlandene kommer fra.

Forventningen er derfor, at Carlsberg kan løfte salget målt på gruppeniveau med over 5 procent i alt, og op mod 20 procent i enkelte lande, set over hele året.

Håber på Irland og Portugal
- Vi har sponseret EM uafbrudt hvert fjerde år siden 1988. Og aldrig tidligere har deltagerlisten set bedre ud set fra et salgsmæssigt synspunkt for os. Blandt de lande, der har kvalificeret sig, finder man vores største markeder med Rusland som det allerstørste. Hvis også Irland og Portugal ender med at komme med, er det nærmest fuldendt, siger direktør Keld Strudahl, der er Carlsbergs internationale sponsorchef, til Jyllands-Posten.

Han henviser til, at mens Danmark og de to værtslande allerede har kvalificeret sig i selskab med Tyskland, Italien, Spanien, Rusland, Holland, Sverige, Frankrig, Grækenland og England, så skal yderligere otte lande spille om de resterende fire pladser.

Det drejer sig om Montenegro, Tjekkiet, Kroatien, Portugal, Irland, Tyrkiet, Bosnien og Estland.

Laver fanparker i Asien
Det er dog ikke kun i de europæiske ”Carlsberg-lande”, salget ventes at gå op. De europæiske mesterskaber i fodbold ventes også at blive et tilløbsstykke i Asien, som traditionelt er et stort marked for Carlsberg.

- Der er ingen tvivl om, at sammensætningen af deltagere til næste år er optimal for at få alle til at arbejde sammen. Det vil endda sprede sig helt til Asien, som med den nuværende deltagerliste vil være interesseret i at se mange af kampene. Vi vil komme til at lave fanparker i Asien med storskærme som vil tiltrække mellem 20.000-30.000 deltagere, siger Keld Strudahl.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093