23948sdkhjf

VM-medalje til konditor fra Langenæs Bageriet

Danmarks repræsentant blev kåret som 3. bedst i verden ved den netop afsluttede konkurrence, World Chocolate Masters 2011, i Paris.
Hos Langenæs Bageriet i Aarhus er stemningen ekstra høj i disse dage.

Chefkonditor Palle Sørensen har nemlig netop vundet bronze ved verdensmesterskaberne i chokoladekunst, og han har dermed sikret Danmark den første medalje nogensinde ved den prestigefyldte konkurrence.

Japans kandidat vandt sølv, mens hollænderen Frank Haasnoot kan kalde sig World Chocolate Master 2011.

- Det var en meget tæt og nervepirrende finale, og de andre deltagere var virkelig dygtige. Og selv om jeg var super tilfreds med mine egne præstationer undervejs, så var jeg på intet tidspunkt helt sikker på, om det var nok til en medalje, fortæller Danmarks nykårede bronzevinder, Palle Sørensen.

Vandt for Verdens Bedste Desserttærte og Verdens Bedste Konfekt-chokolader
Ved World Chocolate Masters dystede de 19 finalister i 5 discipliner: Dyppet chokolade, støbt chokolade, desserttærte, desserttallerken og blikfang.

Og ud over den flotte samlede tredjeplads lykkedes det Langenæs Bageriets chefkonditor at vinde både konkurrencen om den bedste desserttærte og disciplinen bedste prailines, som er den samlede betegnelse for de dyppede og de støbte chokolader.

Talent for smagsnuancer
På Palle Sørensens arbejdsplads i Langenæs Bageriet, der de seneste mange måneder tillige har været hans træningsplads til konkurrencen, er glæden over den samlede bronzemedalje og de to titler Verdens Bedste Desserttærte og Verdens Bedste Prailines ikke til at tage fejl af.

- Palle har et fantastisk talent for at sætte smagsnuancer sammen på nye måder, og samtidig er han ekstremt dedikeret i sit arbejde, hvilket hele vores konditori har stor glæde af, fortæller den stolte bagermester Michael Spottag, der glæder sig til at få sin dygtige chefkonditor tilbage til Langenæs Bageriet.

Palle genoptager mandag sit job som konditor hos Langenæs Bageriet, hvor de mange kolleger og kunder vil få mulighed for at sige tillykke til den dygtige konditor.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14