Læs også: Carlsberg vil styrke sin position på det vietnamesiske markedCarlsberg ejer nu 100 procent af det vietnamesiske bryggeri Hué Brewery Ltd. Det oplyser selskabet i en officiel meddelelse knap to år efter, at parterne underskrev et Memorandum of Understanding om, at Carlsberg på et tidspunkt skulle opkøbe den anden halvdel af bryggeriet. - Siden vi opkøbte den første aktieandel i Hué Brewery i 1994, har vi været yderst tilfredse med virksomhedens resultater, og vi har haft et glimrende samarbejde med Hué People’s Commitee. De fremtidige udsigter for Hué Brewery er meget spændende, og vi vil fortsat støtte forretningen til glæde for alle aktionærer, siger adm. direktør i Carlsberg, Jørgen Buhl Rasmussen. Hué Brewery, der især er kendt for det lokale mærke, Huda, producerede sidste år omkring 1,7 mio. hektoliter øl.