23948sdkhjf

Arla booster klima-indsatsen

Mejeriselskabets klima-indsats intensiveres og flyttes helt ud i staldene. Det er nødvendigt for afsætningsmulighederne, lyder det fra mejerikoncernen.
Arla indrømmer, at man langt fra er i front, når det kommer til klima. Det skal der nu ændres på, og derfor blæser Arla til klima-kamp, skriver Landsbrugsavisen

Går konkurrenter i bedene
I et nyhedsbrev til sine andelshavere peger Arla på, at koncernens konkurrenter som Friesland Campina, Fonterra og Unilever allerede er i gang med initiativer og politikker for miljøet på gårdene. Samtidig efterspørger detailhandlen nu også klimaregnskaber. Derfor vil en klimaindsats på gårdene være helt afgørende for Arlas afsætningsmuligheder fremover.

- Vores kunder efterspørger allerede mål for CO2 reduktion, ikke som et unikt salgsparameter, men som et krav, hvis de skal købe Arlas produkter. Vores konkurrenter er godt på vej, og i alle lande er der også lovgivning som skubber på. Derfor mener vi, det er rigtigt, at vi selv tager initiativet til at skabe en standard for bæredygtig mælkeproduktion, siger Arlas næstformand Jan Toft Nørgaard.

Klimaindsats helt ud i stalden
Arla arbejder allerede med en reduktion af CO2-udslippet på sine mejerier, men for at det skal give mening, skal mælkeproducenterne også med.

- Forbrugerne og butikkerne betragter gården, som producerer råvaren, som en meget vigtig del af produktets historie - og derfor kan vi ikke nøjes med at tage initiativer i selve forretningen. Der skal også ske noget hos os, der leverer mælken, siger Jan Toft Nørgaard, der selv er mælkeproducent.

2 års undersøgelser forude
I de kommende 2 år vil Arla således undersøge og beskrive klimabelastningen på gårdniveau, for efterfølgende at reducere belastningen på hver enkelt gård.

I forbindelse med klima-arbejdet skal der fastsættes et fælles mål, som efterfølgende afprøves på testgårde.

Arlas andelshaverudvalg har allerede vedtaget klima-strategien og et færdigt resultatet ventes at ligge klar om nogle år.
Læs mere om: Arla
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125