23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Større udvalg af fisk på vej til køledisken

En forsker på RUC efterligner naturens måde at yngle fisk på, så forbrugerne kan få et større udvalg af spisefisk at vælge i mellem.

- Det' ikk' så ringe endda, lød det i en kampagne, der skulle få danskerne til at spise mere fisk. Det budskab har flere danskere også bidt på - selvom udvalget af opdrættede fisk ikke er særligt stort.

Større udvalg af sunde fisk

Står det til professor i anvendt planktonbiologi, Benni Winding Hansen fra Roskilde Universitet, kan forbrugerne inden længe boltre sig i fisk som søtunge, blåfinnet tun og pigvar, når de køber ind.

Professoren vil gøre det muligt at opdrætte flere typer fisk, end det er muligt i dag.

- Det handler om, at mange af de fisk, vi mennesker godt kan lide, kun spiser mad, der bevæger sig, mens de er larver. Derfor opdrætter vi i vid udstrækning ofte kun fisk, der kan overleve på fiskepiller, men det skal der laves om på, forklarer Benni Winding Hansen.

Opdræt i havvandstanke

Metoden går ud på, at efterligne naturen under kunstige forhold ved at fodre fiskeynglen med levende vandlopper, som er små krebsdyr på under 1 mm. De lever igen af levende alger.

Både alger, vandlopper og fiskeyngel opdrættes i hver deres havvandstanke. Og det er disse tanke, som Cowi projekterer sammen med det laboratorium, hvori forskningen skal foregå.

Ifølge projektleder i Cowi, Torben Schack er der mange udfordringer i projektet:

- Algerne er meget følsomme og kan kun leve ved bestemte temperaturer og lysforhold. Tank og teknisk udstyr må ikke afgive stoffer til vandet, som kan være skadelig for alger, vandlopper eller forbrugere, men skal alligevel kunne modstå det aggressive saltvandsmiljø.

Vækst og sundhed

Fordelene begrænser sig ikke kun til et større udvalg i køledisken.

- Vi får også fisk, som lever mere naturligt, vokser bedre og får en sundere sammensætning af fedtsyrer og aminosyrer, end opdrættede fisk ellers har, fortæller Benni Winding Hansen.

Både Benni Winding Hansen og Torben Schack aner et stort vækstpotentiale for dansk aquaindustri i projektet.

- Halvdelen af alle spisefisk i verden kommer allerede fra opdræt. Selvom Danmark allerede har en markant position på området, kan vi sagtens blive internationalt førende, hvis vi får udviklet og markedsført denne nye metode, siger Benni Winding Hansen.

Tican vil udvide

Havvandsanlægget bliver udført af firmaet Water, som har udviklet detaljer i tæt samarbejde med en række specialister i blandt andet alger og lys. Anlægget forventes at stå klart til de første forsøg i løbet af februar 2012.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|instance-web04