23948sdkhjf

Karamel-ekspert gør klar til at angribe for alvor

Efter at have udtænkt og produceret danske lækkerier i næsten 15 år gør chokolade- og karamel-eksperten Michael Jacques Lentz nu klar til at se sine chokolader og karameller ude i den store verden.

Han stiftede Lentz Chocolatier i 2013, og efter et par partnerskaber i branchen har virksomheden nu skiftet navn til Lentz Copenhagen under helt nyt ejerskab. Men stadig med Michael Jacques Lentz som den drivende kraft og ham, der udvikler alle opskrifterne.

- Michael er uden tvivl en af Danmarks tre-fem bedste chocolatiers, og ikke mindst hans karameller er helt unikke. Mange er rigtig dygtige til at lave chokolade, men ingen kan lave karameller som Michael - så det er dér, vi for alvor vil gøre en indsats, også på nye markeder, siger en af de nye folk bag Lentz Copenhagen, Karsten Storgaard fra chokolade- og konfektureproducenten Bon Coca.

Fusion uden succes

Lentz-fabrikken har gennem alle årene ligget i Taastrup; i lejede lokaler men med egne maskiner. 

I 2016 valgte Michael Jacques Lentz at fusionere med den sønderjyske chokoladefabrik Xocolatl, men det samarbejde blev aldrig den helt store succes. I stedet valgte han at købe Lentz tilbage sammen med Chokolade Compagniet/Estate Coffee, som havde planer om at flytte produktionen til Fyn. Men inden det faldt i hak, kom Lentz Copenhagen på nye hænder.

- Nu skal vi for alvor til at have Lentz Copenhagen ud på eksportmarkederne. I forvejen er der en begrænset eksport; vi leverer blandt andre til stormagasinet Harrod's i London, fortæller Karsten Storgaard, der er kommet med i Lentz Copenhagens bestyrelse.

Inden Michael Jacques Lentz etablerede sin egen chokolade- og karamelfabrik, var han blandt andet ansat hos Tom's, for hvem han var med til at udvikle gourmetbrandet A Xoco.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081