23948sdkhjf

Kunne ikke få slagterbutik til at køre rundt - nu laver de Danmarks bedste burger

To unge aarhusianere knoklede i fire år med en slagterbutik. Den løb ikke rundt. Så lavede de deres egen burger. Nu er den kåret til Danmarks bedste, skriver Århus Stiftstidende.

Jeppe Glatved og Steffen Distler ejer Kødstadens Burger Joint i en kælder i Aarhus-bydelen Trøjborg. De var i weekenden med i en landsdækkende burger-konkurrence i København. Her løb de med prisen Danmarks Bedste Burger hos oplevelsessiden Opdag Danmark, som blandt andre stod bag.

Jeppe Glatved og Steffen Distlers karriere inden for fødevarebranchen begyndte ellers skidt. Tilbage i 2013 købte de dengang nyuddannede slagtere en slagterbutik på Trøjborg.

- Vi kæmpede i fire år. Vi kunne ikke få den skide slagterforretning til at løbe rundt. Så fik vi for alvor shinet lokalerne op, og så har der været fuld fart på siden, siger Jeppe Glatved til Århus Stiftstidende.

Kødet i deres nu prisvindende burger er fra fritgående dyr. Brødet får de leveret hver dag fra en bager.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094