23948sdkhjf

Cloetta nærmer sig halv milliard i omsætning: ”Vi gik ind i 2020 med armene over hovedet”

Udviklingen i 2020 er kommet bag på mange, men for slikproducenten Cloettas vedkommende var man rustet til lidt af hvert efter et rekordhøjt regnskab sidste år.

Af det nyligt offentliggjorte årsregnskab fremgår det, at Cloetta i Danmark omsatte for knap 494 mio. kr. i regnskabsåret 2019/20, der løber fra 2. januar til 1. januar.

- 2019 var et rekordår. Vi har aldrig omsat for så meget. Vi gik ind i 2020 med armene over hovedet. Stort set alle vores forretninger havde det godt, siger Christian Boas Linde, adm. direktør for Cloetta Danmark, til Food Supply.

Det er især inden for bland-selvsegmentet, Cloetta har klaret sig godt, selv om lønsomheden ikke er ligeså stor på det marked.

Har oprustet på salgssiden

Bundlinjen ser dog stort set uændret ud; men det skyldes ifølge ledelsesberetningen ”øgede investeringer i brandudvikling og salgskvalitet”.

- Den investering, vi foretog i 2019, var primært for at være mere slagkraftig på salgssiden. Vi lagde vores salgsstyrke om, så vi nu organiserer os på en anden måde. Tidligere var sælgerne adskilt efter, om de arbejdede med bland-selv-slik eller pakket slik; nu har vi inddelt os geografisk i stedet, uddyber Christian Boas Linde.

Over 200 mio. kr. blev der brugt på investeringer sidste år, fremgår det af årsregnskabet.

På grund af coronakrisen bliver 2020 ikke et lige så godt år. Selv om man stadig forventer et overskud, kan det mærkes, at folk siden foråret til stadighed har valgt pakket slik fremfor bland-selv.

Cloetta ApS
Mio. kr. 2019/20 2018/19
Nettoomsætning 493,6 456,3
Resultat af primær drift 46,7 44,3
Resultat før skat 32,4 33,3
Årets resultat 25,1 25,9
Balancesum 347,3 433,4
Egenkapital 205,7 180,6
Antal ansatte 114 94
Regnskabsåret blev afsluttet 2. januar 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078