23948sdkhjf

Kogeri og røgeri afsløret: Fødevarestyrelsen lukkede ulovligt slagteri

​Da medarbejderne fra Fødevarestyrelsens Rejsehold sent tirsdag kom på uanmeldt besøg i en bygning i Trustrup på Djursland, fandt de tre grisekroppe, rullepølsekogeri og røgeri med bacon og griseører.

Fødevarestyrelsen har beslaglagt kødprodukterne og anbefaler, at forbrugere, der har købt kød eller kødprodukter på adressen Århusvej 149, smider varerne ud til destruktion.

Virksomheden er ikke registreret i Fødevarestyrelsen, og dermed har styrelsen ikke ført kontrol med dyreslagtningen og virksomhedens håndtering af hygiejne, nedkøling og skadedyrssikring.

Ud over grise har det ulovlige slagteri solgt oksekød. Virksomhedens udskæring og produktion af blandt andet bacon og rullepølser er sket i en privat bygning, som ikke er godkendt til fødevareproduktion.

Selve slagtningerne er sket på lokale landbrug uden en forudgående lovpligtig dyrlægekontrol. Fødevarestyrelsen kan derfor ikke afvise, at dyrene var syge, da de blev slagtet. Slagtning på et landbrug, der ikke er indrettet til formålet betyder, at der er stor risiko for, at kødet bliver forurenet med bakterier, konstaterer styrelsen.

Ejeren af det ulovlige slagteri har tidligere været fradømt retten til at drive fødevarevirksomhed. Han oplyser ifølge Fødevarestrelsen, at han har slagtet mellem 10 og 15 grise og en ko. Han har afvist at oplyse, hvem han har solgt kød og kødprodukter til.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109