23948sdkhjf

Alefarm Brewings aktier revet væk - kunne have solgt det dobbelte

Mikrobryggeriet Alefarm Brewing i Greve kommer i dag på den københavnske minibørs Nasdaq First North efter at have solgt 5,4 millioner nye aktier.

Det har givet Alefarm Brewing 2.110 nye aktionærer og 27 millioner kroner i kassen, men ifølge stifter og administrerende direktør Kasper Tidemann var interessen så stor, at man kunne have solgt aktier for 55 millioner kroner, skriver sn.dk.

- Vi har nu fået den nødvendige kapital til at styrke produktionen, vores salgsindsats, globale markedsføring samt fortsat produktudvikling og innovation på bryggeriet, siger Kasper Tidemann til mediet

Han lader også forstå, at de i dag seks ansatte i løbet af det kommende års tid får fire nye kollegaer.

Alefarm Brewing sælger det meste af sit øl i udlandet. Investeringen i anlæg, produktion og udstyr er blevet nødvendig, efter at efterspørgslen på øl fra Alefarm Brewing er eksploderet i forbindelse med coronakrisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093