23948sdkhjf

Derfor hedder de også Ice Bakers: Ismejeriet Thy klinger ikke så godt i Frankfurt Lufthavn

Selv om ismanden Claus Sørensen har flyttet sin veganske isproduktion hos Ismejeriet Thy ind i en ny, stor isfabrik, råder han stadig over de gamle lokaler på Pantervej i Thisted.

Dér er der nu indrettet et bageri, som sørger for at producere eksempelvis cookie dough, brownies og trøffeldej til brug i isvarianterne. 

Bageriet er grunden til, at virksomheden har valgt navnet Ice Bakers til det brand, der skal supplere al den is, der står Naturli' Foods på.

- Vi tror, at det kan noget, når man kobler is og kager sammen. Med Ice Bakers vil vi lægge lige en ekstra smule håndværk og lidt mere "good stuff" i produkterne. Det skal være vores bedste isvarianter, som man typisk finder i iskiosker og caféer.

- Og så har vi jo også en drøm om at få Ice Bakers-produkterne ud i verden. "Ismejeriet Thy" klinger ikke så godt i Frankfurt Lufthavn, konstaterer Claus Sørensen.

Chriis efter nytår

Ud over Ice Bakers og Naturli' står Ismejeriet Thy nu også bag brandet Chriis, hvis navn og opskrifter Claus Sørensen og hans partnere overtog for nylig. Det skete i forbindelse med, at den sjællandske is-virksomhed Chriis bukkede under for coronakrisen og måtte lukke. 

- Vi går i gang med at lave Chriis-produkter i 2021. De vil være et godt supplement, blandt andet fordi de er lavet på kokos, hvor vores nuværende produkter er baseret på ris og havre, påpeger Claus Sørensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125