23948sdkhjf

Cabinplant opgraderer laserskærer

Den fynske virksomhed har købt en ny Trumpf 3030-laserskærer.
Den fynske producent af maskiner til fødevareindustrien, Cabinplant A/S, har i mere end 10 år benyttet laserskæring fra Trumpf i deres produktion via en komplet produktionscelle.

I disse dage opgraderes cellen, der består af laserskæremaskine, ilægger/udtager og tilhørende lagersystem med den nyeste Laserskærer fra Trumpf af typen 3030. Samtidig med at maskinen udskiftes, benyttes lejligheden til at opdatere såvel ilægger/udtager som lagersystem med dels ny hardware og ny software.

Udstyret med ny teknologipakke
Den nye maskine er en 5 KW Laserskærer af typen 3030 (L20) udstyret med en lang række nye funktioner, herunder en helt ny teknologipakke, der er specielt målrettet mod automatiseret drift. Pakken består af deles en automatisk dyseveklser, en automatisk strålecentrering, hvor det såkaldte Tape-shot ikke længere er nødvendigt, samt automatisk tilstandskontrol af fokusseringslinsen.

Da maskinen derudover benytter et og samme skærehoved til samtlige pladetykkelser, er der således principielt ikke længere afhængighed af betjeningsindgreb under automatiseret drift.

- Udover at der er sket utrolig meget på laserområdet de sidste 10 år, som vi har ønsket at udnytte, blandt andet i form af højere skærehastigheder i rustfrit stål, havde vi et ønske om at kunne køre endnu mere effektivt uden afhængighed af dels dyseskift, strålecentrering efter dyseskift og kontrol af linse. Derfor glæder vi os meget til at tage den nye laser i drift her i løbet af de kommende uger siger værkfører Frits Pedersen fra Cabinplant A/S.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094