23948sdkhjf

Carlsberg vælger målmandslegende som ambassadør

Peter Schmeichel får rollen som ”ambassadør” for Carlsberg før og under denne sommers EM-slutrunde i fodbold.
Når europamesterskaberne i fodbold sparkes i gang til sommer, bliver det med Carlsberg som en af de mest vægtige sponsorer for syvende slutrunde i træk.

Sponsoratet startede i 1988 og ved den efterfølgende slutrunde i 1992 blev Danmark europamestre med målmand Peter Schmeichel som en af holdets profiler.

Til sommer er det 20 år siden, men det forhindrer ikke den i dag 48-årige Peter Schmeichel i at spille en rolle, når sommerens slutrunde skal afvikles.

Kendt person på nøglemarkeder
Han er således blevet udnævnt som ”ambassadør” for Carlsberg før og under EM-slutrunden.

- Det er en fantastisk mulighed for os, og vi er glade for at have Peter som en del af vort team. Peter har ikke bare spillet størstedelen af sin karriere på vores to største markeder – Danmark og Storbritannien – han er også en velkendt personlighed på alle Carlsbergs nøglemarkeder i hele Europa og Asien. Vi føler os sikre på, at Peter vil hjælpe os til at levere endnu en succesfuld EM-kampagne, siger koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen og begrunder fortsættende:

- Peter har en stærk forbindelse til fodboldfans over hele kloden og vil spille en central rolle i at hjælpe os med at skabe et ikon omkring Carlsberg-mærket og styrke vores nye slogan, ”That calls for a Carlsberg”.

Twitter-reklame allerede i december?
At Peter Schmeichel er den rette mand til jobbet bekræftes af den tidligere målmands twitter-profil. Her nævnes Carlsberg flere gange som eks-keeperens foretrukne øl, og da resultatet af den danske EM-lodtrækning i starten af december forelå, twittede Peter Schmeichel prompte:

" All I can say is....This calls for a Carlsberg ".

Peter Schmeichel, som i de seneste otte år har ageret vært på TV3’s Champions League-udsendelser, glæder sig da også til jobbet.

- Jeg er glad for at være ambassadør for Carlsberg, som har så stærke forbindelser til europæisk fodbold. Jeg mener, at Carlsberg er en af grundene til, jeg fik chancen for at spille fodbold. Da jeg voksede op, drømte jeg om både at spille for det danske landshold og Manchester United. Dengang i 1970’erne var Carlsberg allerede begyndt at investere i og større dansk fodbold, og det gav folk som mig selv muligheden for at blive endnu mere involveret i dette fantastiske spil.

Ser frem til at yde sin del
Peter Schmeichel skal blandt andet administrere dele af Carlsbergs Facebook-side under slutrunden, ligesom han får æren af at tildele finalekampens bedste spiller det trofæ, der er opkaldt efter Carlsberg.

- Som sponsor for de europæiske fodboldmesterskaber i mere end 20 år har Carlsberg en fantastisk historie og har udvist stort engagement over for fans, supportere og fodboldelskere, og jeg ser virkelig frem til at yde min del.

Peter Schmeichel nåede at spille 129 A-landskampe for Danmark, mens de klubmæssige højdepunkter udspillede sig i perioden fra 1991 til 1999, hvor Schmeichel vogtede målet for den engelske storklub Manchester United, med hvem han vandt fem mesterskaber. Schmeichel blev valgt som årets målmand af UEFA, der afholder EM-slutrunden, i både 1992, 1993, 1997 og 1998, mens en sammenslutning af fodboldstatistikere (IFFHS) kårede ham som verdens bedste målmand i både 1992 og 1993.


[flash][width]500[/width][height]390[/height][address]http://www.youtube.com/v/I7sFa7ZDFOQ[/address][/flash]
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093