23948sdkhjf

Carlsberg bygger om: Det sker der med bryggerhestene

For nylig opsagde Carlsberg sine sidste to ølkuske forud for en ombygning af det område, hvor hestenes stalde ligger, men dengang var det uvist, hvor de fire sidste bryggerheste skulle flyttes hen. Men nu er der indgået en aftale med Carlsberg og København Zoo, oplyser bryggeriet i en pressemeddelelse.

- Bryggerhestene og de historiske stalde er en vigtig del af Carlsbergs historie, siger Jakob Stilov, der er chef for Visit Carlsberg og Carlsbergs ejendomme.

- Hestene blev helt frem til 1950’erne brugt til distribution af øl, men i dag bruger vi dem kun til specielle lejligheder, og jeg tror godt jeg kan sige, de er meget forkælede. Derfor synes vi heller ikke, de skal blive stående, imens vi bygger om, siger han i en pressemeddelelse.

København Zoo har bygget en ny hestefold og overtager en stor del af pasningen af de fire bryggerheste. En kusk fra Carlsberg følger også med og skal primært stå for, at hestene kommer ud at køre.

Carlsberg havde i 1920'erne omkring 200 bryggerheste, der leverede øl til værtshuse og butikker, men i dag leverer hestene kun øl ved helt særlige lejligheder.

De fire sidste heste er Emil på 10 år, Otto og Gustav 8 år og Ørsted på 4 år.

Hestene flytter ind i København Zoo torsdag klokken 12. Hestene flytter tilbage til Carlsberg i 2022, hvor ombygningen ventes at være færdig.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094