23948sdkhjf

Med ét slag tabte Arla foodservice-markedet: Største krise nogensinde

Mejerigiganten Arla kom igennem 2020 med skindet på næsen og kunne sågar præsentere en omsætningsvækst på 1 pct. for året, men alligevel var coronapandemien lidt af en katastrofe for foodservice-forretningen, der tog et kraftigt slag.

"Salget til foodservice dykkede 45 pct. i foråret 2020, men samlede momentum igen henover sommeren trods anden og tredje bølge af covid-19 og gentagne nedlukninger af arbejdspladser og på tværs af udespisningssektoren," skriver Arla i årsregnskabet, der blev offentliggjort torsdag morgen.

Alligevel endte salget af mærkevareprodukter til foodservice på det europæiske marked med et fald på 12 pct. i forhold til 2019.

- Dette er uden tvivl den mest udfordrende krise, Arla nogensinde har stået over for, siger adm. direktør Peder Tuborgh om perioden.

- Ved hjælp af fællesskabets smidighed var vi i stand til at omforme forretningen og omdirigere store mælkemængder nærmest i løbet af natten for at tilgodese den øgede efterspørgsel efter vores mejeriprodukter til hjemmet og samtidig minimere den negative effekt fra andre markedssektorer som foodservice, tilføjer han.

Arlas topchef håber at gå lysere tider i møde, selv om 2021 er startet med endnu en omfattende nedlukning af udespisningsmarkedet.

- 2021 bliver endnu et år med usikkerhed og global forstyrrelse, da covid-19-krisen strækker sig ind i året, og de første tegn på en recession begynder at vise sig. Men det er også et år, hvor vi forhåbentlig vil se verden åbne sig igen, når vacciner rulles ud, så jeg ser forsigtigt optimistisk på 2021, siger Peder Tuborgh.

Læs mere om: Arla
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11