23948sdkhjf

Aurion vil bruge digital messe til at erobre Tyskland

Mølleriet Aurion, der producerer mel, korn, grød og gryn, gør klar til at gå ind på det tyske marked, og det skal ske med årets udgave af økologimessen Biofach som medhjælper.

På grund af corona foregår Biofach i år som en digital messe fra i dag og de kommende to dage.

Aurion har indtil nu haft lidt private label-produktion af nogle særlige frugtstænger ude i de tyske butikker, men nu skal Aurion-brandet for alvor introduceres på markedet. Målgruppen er de økologiske niche-supermarkeder, der er karakteristiske for det tyske marked, konstaterer Aurion i en pressemeddelelse.

På trods af det anderledes set-up, hvor messedeltagerne ikke kan gå rundt og få smagsprøver, tror direktør Brian Tholstrup Nybo, at den digitale messe kan blive en fordel for Aurion. På messen vil virksomheden ikke mindst  præsentere sine biodynamiske Demeter-produkter.

- Jeg har selv oplevet, hvordan man får utroligt mange indtryk på messen, men at man ikke kan nå rundt i alle haller. Men jeg tror, det bliver mere fokuseret, for eksempel for indkøbere, der lige mangler Demeter, eller noget lignende, i deres sortiment, og derfor hurtigt kan søge os frem og mødes med os.

- Den personlige kontakt og det tilfældige møde kommer selvfølgelig til at mangle, men som nye på messen bliver vi hurtigt mere ligestillede med andre udstillere, siger direktøren

Aurion er sammen med andre danske virksomheder med på den digitale messe via en fællesstand, der er udviklet af Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening. Den hedder www.denmarkespecial.com.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094