23948sdkhjf

Fynske Orana satser på Vietnam

Den danske producent af frugtkoncentrat har opbygget et direkte salg til supermarkeder og cateringbranchen i Vietnam under eget varemærke.
Danske Orana A/S, som herhjemme producerer frugtkoncentrat til juiceproducenter, mejerier og andre fødevarefirmaer fra hovedsædet i Rynkeby på Fyn, er ved at slå igennem under eget varemærke i Vietnam.

Salget udgør i dag 3,2 mio. kr., svarende til fem procent af omsætningen i landet, som er blandt Oranas fem vigtigste.

Forventningerne er at fordoble detailsalget i år samt at seksdoble over de næste tre år.

- Ved at supplere med direkte salg får vi bedre feedback fra vores slutkunder, og samtidig har vi mulighed for at afprøve nye ideer og påvirke markedet, siger Lene Christensen, direktør i Oranas vietnamesiske datterselskab, til Børsen.

Eksport til 40 lande
Oranas varemærke i Vietnam hedder Østerberg – opkaldt efter stifterens efternavn.

Østerbergs frugtkoncentrat bruges i Vietnam af private, som blander det op med vand eller is. Caféer og hoteller blander det typisk med yoghurt eller mælk til en smoothie, som er populær også i Vietnam.

Orana sælger til cirka 50 supermarkeder og 30 caféer i Ho Chi Minh City, Vietnam.

Firmaet eksporterer til mere end 40 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079