23948sdkhjf

Deres burgerkæde buldrer videre - satser på 7-10 nye restauranter i år

De fremadstormende burgerbrødre Simon og Morten Franck Jakobsen genåbner tirsdag fire af deres p.t. syv lokationer i kæden The Burger Concept - i første omgang for takeaway. 

21. april følger de resterende tre, som ligger i storcentre, og som derfor først da må tage imod kunder igen.

Alle syv restauranter åbner derefter for siddende gæster 6. maj, men de planer er kun en lille del af alt det, brødrene netop nu har gang i.

Simon og Morten Franck Jakobsen er trods coronabøvlet således stadig i høj grad og i fuld fart på det vækstspor, de hele tiden har haft i tankerne. De er overbevist om, at de i løbet af i år åbner 7-10 nye restauranter, fortæller de, mens de viser frem på den næste lokation.

Den åbner efter planen 17. maj i Østerågade i Aalborgs midtby, 160 meter fra Aalborgs første McDonald's-restaurant.

- Derefter følger Hjørring senere i maj, så i Viby ved Aarhus og så på Sjælland, konstaterer brødrene.

Pris: To millioner

De oplyser, at den igangværende ombygning og indretning af de lejede lokaler i Aalborg kommer til at koste i omegnen af to millioner kroner. Der bliver 44 siddepladser indendørs plus cirka 25 udendørs.

- Og så er det vores første lejemål, hvor der er to etager. Kælderen kommer vi ikke til at bruge til gæster i første omgang, men der er mulighed for at inddrage den, påpeger Simon Franck Jakobsen.

The Burger Concept regner med at skal bruge cirka 25 medarbejdere i den nye Aalborg-afdeling, hvor ansættelserne er i fuld gang. I forvejen har kæden cirka 100 ansatte - og ingen er blevet fyret under coronakrisen, understreger brødrene.  

De forventer at nå op på 250-300 ansatte i kæden, inden året er omme.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11